Mellemørebetændelse:
er en meget hyppig sygdom hos børn. Praktisk taget alle har haft mindst en akut mellemørebetændelse inden 8-årsalderen. Nogle børn får flere. Hyppigheden aftager efter 8-årsalderen; da er det eustachiske rør og immunsystemet blevet ”udvokset”.
Børn er ofte forkølede. Børn i institution er oftere forkølede end børn passet hjemme eller i mindre grupper. Otte gange årligt er stadig normalt! Jeg så en tydelig effekt af Coronakrisen: Der var ikke ligeså mange forkølede børn eller børn med væske i ørerne, efter de er blevt hjemmepasset i 4 uger!
Når de bliver forkølede hæver slimhinderne og polypvævet i næsesvælget. Herved sker en aflukning af det eustachiske rør, der normalt sørger for at der kommer luft til mellemøret. Når røret lukkes bliver mellemøret suget lufttomt i løbet af få timer. Slimhinden omkring mellemøret vil efter få dage lave en tynd væske, der i løbet af nogle uger bliver til sejt slim. Det kaldes væske i mellemøret eller steril mellemørebetændelse. Bakterier kan trænge op gennem det eustachiske rør selvom det er hævet. Herved kan en akut mellemørebetændelse opstå. Efter en akut mellemørebetændelse vil der ofte være væske i ørene et par uger.
Væske i mellemøret giver en indelukket fornemmelse i hovedet og nedsat hørekvalitet. Nogle børn får generet nattesøvn med uro. De kan også få påvirket balance. Forsinket sprogudvikling ses ved længerevarende problemer. Langvarigt undertryk i mellemøret kan gøre trommehinden tynd og overelastisk så den suges ind i mellemøret og trykker på mellemøreknoglerne. Der kan også komme hul på trommehinden. Meget sjældent ses ”benæder”, en kronisk betændelse i mellemøret, der kræver en større operation.
Akut mellemørebetændelse giver feber og smerter, der ofte tiltager i rygleje, når hovedet kommer ned. Smerterne aftager hastigt når der går hul på trommehinden og betændelsen kan løbe ud. Før antibiotika kom i anvendelse var der ofte alvorlige komplikationer til akut mellemørebetændelse med spredning af betændelse til knoglen omkring øret, samt bylder i hjernen. Disse komplikationer ses i dag kun meget sjældent.
Behandling:
Selvbehandling af væske i mellemøret kan gøres ved at lave overtryk i næsesvælget ved ”trykudligning” så det ”klikker”, Se forneden). Svært hos børn! På børn fra 3-4-årsalderen kan man forsøge med Otovent®-næseballon, der købes på apoteket.
Ved klager over smerter i øret skal der naturligvis gives smertestillende medicin, for eksempel Panodil eller Pamol efter vægt. Ved stikpiller Panodil skal man faktisk give mere end der står på pakningen fordi medicinen optages dårligere over endetarmsslimhinden end i mavesækken. Der skal gives dobbelt dosis!!! Altså et barn på 10 kilo skal have 125 mg Panodil som mikstur, men 250 mg som stikpille. Der kan læses mere om medicin på http://www.medicin.dk/
Tiltager smerterne samtidig med stigende feber og rødme og ømhed bag øret bør der søges læge.
Løber der betændelse ud af øret er det tegn på, at der er gået hul på trommehinden. Flådet vil typisk høre op i løbet af 2-3 dage. Ved fortsat flåd bør øre-næse-halslæge kontaktes til vurdering.
Det er også godt med en kontrol 4 til 6 uger efter en mellemørebetændelse for at se, at øret er blevet normalt.
Antibiotika kan gives ved smerter og feber. Der er ikke enighed om nødvendigheden, derfor man vil kunne få forskellige svar hos forskellige læger. Typisk vil man være mindre tilbøjelig med antibiotika til børn på 3 år og derover, fordi de lettere kan observeres.
Øreskylning:
Ved flåd fra øret, også efter drænanlæggelse, er det en god idé at skylle øregangen med 37º varmt vand morgen og aften. Det gøres ved hjælp af en 20-ml-sprøjte, der købes på apoteket. Stutsen holdes ud for øregangen hvorefter der SPULES for at få betændelse og andet snask ud. Efter kontakt til ørenæsehalslægen vil der ofte blive ordineret antibiotika-øredråber. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at forskellige ørelæger har forskellig holdning til øreskylning. Man må nemlig ikke komme vand i et ”tørt” øre, når der er dræn. Jeg mener ikke det kan skade at fjerne snavset, tværtimod. Skyllevandet er meget mere rent end det pus, der kommer ud! Før man havde antibiotika var det hvad man kunne – og det virkede ofte!
Hvis lægen kan se, at trommehinden er meget spændt kan det være smertelindrende at punktere den. Det gøres dog ikke altid, da det også kan gøre temmelig ondt på patienten og småbørn hader det. Der vil oftest blive penslet med lokalbedøvelse på trommehinden.
Der er yderst sjældent noget galt med patientens immunforsvar. Børn under 8 år mangler somme tider visse antistoffer, der kan bekæmpe virusinfektioner, men kroppen begynder at danne disse stoffer i skolealderen. Immunsystemet "modner" sent. Nogle akutte mellemørebetændelser kan hindres, hvis barnet er vaccineret mod pneumokok-infektioner. Vaccinen gives først og fremmest forebyggende mod meningitis hos helt små børn. Mange undersøgelser tyder på, at D-vitamintilskud kan hjælpe kroppens forsvar mod infektioner. Børn indtil 14-årsalderen kan få 10 mikrogram D3 (cholecalciferol, fåes som dråber), fra 14 år og op kan få 20-37,5 mikrogram. Vi er nok blevet for hidsige med stærk solcreme, og så spiser vi alt for lidt fisk og indvoldsmad. Det er de faktorer, der påvirker mængden af D-vitamin i blodet. Følg det almindelige vaccinationsprogram, spis sundt og varieret. Drop aktiv og passiv rygning samt sørg for motion og god og nok søvn! Corona-rådene fra 2020 virker også på forkølelse, men skal så følges meget nøje; og det er lidt surt, hvis det er en banal forkølelse. En opskrift på helt at undgå forkølelse og øreproblemer findes, mig bekendt, ikke, men de refererede råd er dokumenteret at påvirke kroppens evne til at modstå infektioner. Knap så dokumenteret er ecchinacia-dråber, men indtagelse lige når en forkølelse starter og nogle uger efter afkorter nok forløbet.
Nogle læger foreslår f.eks. Otrivin-næsespray ved væske i mellemøren eller for akut mellemørebetændelse. Talrige undersøgelser har vist, at det IKKE hjælper.
Allergi, for eksempel overfor mælk, oplever jeg ikke som et stort problem. Har man allergi overfor mælk eller andre fødevarer, vil det altid vise sig ved symptomer fra mave-tarmsystemet. Man vil have diarré, opgylp/opkastninger og dårlig trivsel (manglende vægtøgning). Større børn og voksne med høfeber og også enkelte mindre børn med svær familiær tilbøjelighed til luftvejallergi, kan have glæde af behandling med allergi-medicin-næsespray.
Dræn:
Trykudligning:
Man trækker vejret dybt, lukker munden, holder sig for næsen og laver en eksplosion a’la at kvæle et nys. Man kan også lave kraftigt overtryk og så synke, mens man laver overtrykket. Det kan også åbne til øret. Hvis der stadig ikke er passage, bøjer man nakken med hagen på brystet og drejer hovedet til den side, hvor man gerne vil have luft ud i øret (altså mod højre). Det åbner også en smule for det Eustachiske rør. Forskellige kombinationer af disse 3 metoder får som regel luft ud i øret. Det kan godt føles ømt i øret de første gange, men det er ikke farligt, tværtom.
Det skal gøres mindst en gang i timen i flere uger.
I Lægehåndbogen findes yderligere information:
Animation Mellemørebetændelse
Animation dræn i trommehinden
Animation af ørets opbygning
Artikler om ØNH-sygdomme
Tale- og sprogudvikling milepæle
Ørenæsehalslægen
Mads Stougaard