Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden
Sitemap
Kontakt pr. e-mail
Snorken

 

......er den lyd vi alle kan lave indimellem, når vi falder i søvn eller sover rigtigt tungt.

 

Lyden opstår på grund af ujævne luftstrømninger gennem næsen, vibrationer i den bageste, bløde del af ganen og måske på grund af lidt snævre forhold i svælget, hvis tungen falder ind mod bagvæggen. Hos børn er der oftest tale om forstørrede polypper og måske mandler.

 

Snorkelyden er ikke farlig for snorkeren, men undersøgelser viser, at ”sovekammaraten” forstyrres rigtig meget i nattens løb – det ER altså ikke sjovt!

 

Årag : Der er ingen sygdomme, der hænger sammen med snorken, men overvægt, selv få kilo, har en sikker sammenhæng. Man kan beregne sin normalvægt som ”bodymass-index” BMI. Højden i cm divideret med vægten i kg i anden potens, altså: Højde (cm)/(vægt (kg)xvægt(kg)=BMI. BMI skal være mindre end 25. Nogle mennesker snorker selvom de er helt slanke.

 

Desuden ved man, at det hyppigst er mænd, der snorker og at snork tiltager med alderen.

 

Behandling
Der er ingen medicinske behandlinger af snorken, der altid fjerner lyden. Mange plastre, spray og urtepiller findes og er bivirkningsfri, men de er også tit virkningsfri! Forskellige biddeskinner findes. Nogle virker hos enkelte.

 

Nogle snorker kun i rygleje. En simpel hjælp er at proppe en tennisbold i en sok og sætte sokken fast på ryggen af pyjamasen med et par sikkerhedsnåle.

 

Der findes ingen sikker metode til at bestemme præcis hvor lyden dannes. Mange forskellige muligheder er afprøvet, men det er svært at undersøge snorken uden at forstyrre ”snorkeren”.

 

Ved en undersøgelse kan eventuelle snævre områder i næsen, bagtil i munden og bag tungen vurderes.

 

Snævre områder i næsen kan oftest ordnes ved en operation, nogle gange i lokalbedøvelse, men ofte i fuld bedøvelse.

 

Ved snævre forhold bagtil i munden kan man fjerne mandlerne og/eller stramme den bløde gane op m. RadioFrekvensTerapi (RFT, se nedenfor). 1-2 dages sygeleje efter RFT, 1-2 uger efter fjernelse af mandler.

 

Den ”gammeldags” snorkeoperation foregår ved, at man får fjernet drøbelen og et lille stykke af den bageste del af ganen. Operationen er forbundet med temmelig kraftige smerter i 2 til 3 uger efter. Man kan få problemer med ”fejlsynkning til næsen” – ligesom sodavand, der bruser op i næsen bagfra. Derudover ”åbent snøvl” – en talestemme a´la Uffe Ellemanns! Generne er dog langt oftest forbigående, dvs. ovre efter 1-2 mdr.

 

Operationen hjælper op mod 80% af patienterne. Resten hjælpes ikke. Af dem, der hjælpes vil ca. 75% snorke igen efter 5 år. Det vil sige maximalt 20% hjælpes mere end 5 år! Resten kan man ikke gøre mere for. Tilbagefald er på grund af aldrende og mere blødt væv; og så er der den med BodyMass Index:-)

 

 

Snorken.jpg
Eksempel på Select-Sutter RF-elektrode og placering i bløde gane.

 

Med moderne udstyr kan man lave en varmebehandling (RadioFrekvensTerapi) af bløddelene i den bløde del af ganen og mandler i lokalbedøvelse. Behandlingen vil give en let skrumpning og stivhed af ganen, der mindsker snorkelyden. Den har næsten samme effekt som en operation, men færre smerter og sjældnere bivirkninger. Behandlingen kan gentages efter 2 måneder, hvilket kan være nødvendigt, men også efter 5 år hvis effekten aftager! Behandlingen tager 10 til 20 minutter og man er klar til arbejde et par timer efter.

 

Søvnapnø
er når man har vejrtrækningspauser under søvnen, der generer ens søvnkvalitet. Søvnapnø kan på længere sigt medføre hjerte- og lungeproblemer.

 

Årsagen er meget kraftigt sammenhængende med stor overvægt, men også alkohol 2 til 3 timer før sengetid samt beroligende og sløvende medicin er vigtige årsager. Endelig findes der nogle sjældne nervesygdomme, der kan give søvnapnø.

 

Symptomet på søvnapnø er træthed. Man kan næsten ikke hænge sammen og falder i søvn i bussen eller ved møder, når man ikke er på.

 

Man kan også have forhøjet blodtryk.

 

Man udfylder et spørgeskema (Epworth sleepiness scale), der giver et indtryk af, hvor generet man er af apnø.

Man vurderer hvor stor risiko der er for at døse/falde i søvn i forskellige situatioener, hvor 0 er ingen risiko og 3 er stor risiko. De 8 spørgsmål:
1) Sidde og læse, 2) Se TV, 3) Sidde inaktiv et offentligt sted f.ex. teater el. møde, 4) Som passager i en bil en time uden pause, 5) Ligge ned for at hvile om eftermiddagen, 6) Sidde og tale med andre 7) Sidde stille efter frokost (uden indtagelse af alkohol) 8) I en bil, som du fører, under stop i trafikken.

En score under 15 vil sjældent medføre henvisning til en egentlig søvnundersøgelse. 

En højere score kan betyde "køreforbud" indtil egentlig søvnundersøgelse er udført.

 

En søvnundersøgelse udføres ved hjælp af en lille computer, der måler hjerteaktivitet, iltindhold i blodet og vejrtrækningen under en til to nætters søvn. Udstyret monteres af en sygeplejerske og lånes med hjem en nat eller to. Undersøgelsen foregår på Øre-næse-halsafdelingen Køge Sygehus.

 

Behandlingen af søvnapnø er en CPAP (Continuus Positive Airway Pressure)-maskine. Den monteres med en lille maske hen over næsen og hjælper med vejrtrækningen ved at give en luftstrøm under overtryk i lufvejene mens man sover. Den har hjulpet rigtigt mange mennesker, men man skal vænne sig til den ligesom til alle andre hjælpemidler.

 

Ved mild søvnapnø på grund af fortykkelse af tungeroden kan en varmeskrumpning af vævet måske hjælpe.

 

Snorken på Sundhed.dk

Søvnapnø syndrom på Sundhed.dk


Aktuelt

Telefontider:

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

08.00-10.00, operationsdag

10.30-13.00

08.30-12.00

08.30-12.00

08.30-11-30

 

Tlf.: 58 53 23 11

Ørenæsehalslægen Mads Stougaard   |   Jernbanevej 4   |   4100 Ringsted   |   Tlf 5853 2311
Design copyright © 2009 BMS-Software - administration